Hülya Özdemir – kunst med kvinden i centrum

Hülya Özdemir kommer fra Istanbul og har i et par år boet i Bodrum ved det sydlige Ægæerhav. Allerede i skolealderen vidste hun, at hun ville være kunstner. Men først studerede hun musik. At tegne var hendes lidenskab, især det at tegne kvinder.

Hülya kalder sig selv kunstfeminist, og „hendes kvinder“ har et budskab. Hun vil med sine kunstværker vise, at kvinder må vise mere nærvær, at de må være i verden med alle deres facetter og gøre krav på plads til sig selv.

Hülya maler med vand- og oliefarver. Fine mønstre tegner hun derimod med stifter, nogle illustrerer hun endda på computeren.

Hun lader sig for eksempel inspirere af sine venindes ansigter eller af menneskene i sin landsby. Hun hører meget musik, og titlerne på sine arbejder finder hun for det meste i sangtekster.

Næsten alle kvinder, hun maler, har gigantisk hår. Dette hår står for deres tanker, drømme og ord. Hendes kvinder er selvbevidste, stolte og holder blikkene ud. Tunge smykker, farveprægtige klædninger, kvindelige runddinger. Özdemirs figurer er klassisk kvindelige.

I Hülya Özdemirs billeder findes der ingen minimalisme, de er farvestrålende og legesyge, og det er med vilje. Via sociale medier er kunstneren blevet meget kendt og berømt. Hülya siger selv:
„Jeg stillede simpelthen en smuk urtepotte med en plante i mit vindue. Og de mennesker, der kom forbi, blev stående og kiggede nærmere på planten i mit vindue. Jeg maler eller tegner bare og deler billeder af det på Instagram eller Facebook. Den, der kan lide min kunst, deler den med andre, og sådan har det taget fart af sig selv. Jeg har aldrig sendt nogen min portefølje, folk har simpelthen fundet mig. Det er et vindue til verden for mig.“