Vincent van Gogh

Vincent van Gogh – billeder fra en anden verden

---

Den nederlandske maler Vincent van Gogh gælder med sin karakteristiske malestil som medgrundlægger af den moderne kunst. Værker som Solsikker og Stjernenat er verdensberømte. Men hvor farverige hans billeder end var, forløb malerens liv tragisk. Ikke desto mindre prægede van Gogh sammen med berømte malerkolleger som Paul Gauguin og Pablo Picasso maleriets opbrud til moderniteten.

Vincent van Gogh – geni og vanvid prægede hans liv

Vincent Willem van Gogh blev født den 30. marts 1853 som søn af en præst i nederlandske Groot-Zundert. Sammen med sine fem søskende fik van Gogh en kristen opdragelse og begyndte i 1869 en uddannelse i sin onkels kunstfilial i Haag. Efter at han efter sin uddannelse havde arbejdet flere år i Paris og London, indgav van Gogh i 1876 sin opsigelse og forsøgte sig i de følgende år som lærer, sælger og prædikant. I 1880 besluttede Vincent van Gogh sig endelig i en alder af 27 år for at blive maler.
For at blive bedre som kunstner flyttede van Gogh i 1880 til Bruxelles. Han søgte dér kontakten til andre kunstnere for at udveksle med dem. Efter sin fars død i marts 1885 drog van Gogh til Antwerpen. Dér fulgte han i nogle måneder kurser på en privat kunstskole, hvor han lærte talrige andre malere som f.eks. Paul Signac og Paul Gauguin at kende.
Efter at van Gogh i februar 1888 var flyttet til Arles på landet, trådte der mere og mere mørke ind i hans liv. Efter et skænderi med sin ven Paul Gauguin skar van Gogh i slutningen af 1888 en stor del af sit venstre øre af. Da yderligere nervesammenbrud fulgte, besluttede van Gogh sig for et ophold på en nervesanatorium. Ikke desto mindre forværredes hans fysiske og psykiske sundhedstilstand yderligere. Den 27. juli 1890 skød van Gogh af den dag i dag uklare bevæggrunde en kugle i overkroppen og døde to dage senere af kvæstelserne.

Van Goghs udvikling som maler

I begyndelsen af sit maleri fik van Gogh ingen nævneværdig undervisning. Han tilegnede sig sine kunstneriske færdigheder for en stor dels vedkommende som autodidakt. I første halvdel af 1880’erne levede van Gogh i Holland og Belgien. På den tid påvirkede frem for alt van Goghs nederlandske landsmænd som f.eks. Rembrandt eller Frans Hals hans malestil. Clairobscur-teknikker, grove og synligt forblivende penselstrøg samt en hurtig, detaljer udeladende malestil prægede denne skaberperiode.
I 1886 drog van Gogh i nogle år til Paris. Denne tid formede kunstnerens malestil eftertrykkeligt. Her kom han i berøring med den på den tid aktuelle malestil, impressionismen. Selv om denne malestil med sin formløse billedudformning, bløde farveovergange og den lette farvepåføring som helhed ikke overbeviste ham, overtog van Gogh nogle elementer i sit eget malerepertoire. Korte, kommaformede penselstrøg prægede den nederlandske kunstners billeder fra den tid. Billederne blev mere farverige og lysere. En yderligere præget indflydelse på van Goghs kunstneriske skaben havde japonismen. Svungne linjer, kontrasterede tomme flader, en skematiseret billedopbygning og et todimensionalt billedplan er karakteristiske for denne kunststil.
Efter van Goghs flytning til Arles i året 1888 udformede sig endegyldigt den malestil, man i dag i forhold til van Gogh betegner som „typisk“. Han brugte kraftige, ufortyndede farver, som han med en rask malemåde påførte lærredet for således at indfange intensitet, livagtighed og følelser i sine billeder. Detaljen forsømte han til fordel for en større samlet virkning, og han havde ikke til hensigt at afbilde den synlige virkelighed i sine billeder. Snarere drejede det sig for van Gogh om at formidle det væsentlige i sine motiver og de dermed forbundne følelser.

Et udvalg af berømte van Gogh billeder

I sin forholdsvis korte skabertid fra 1880 til 1890 fremstillede Vincent van Gogh 864 malerier og over 1000 tegninger.
Billedet med titlen Cafeterrasse om aftenen malede van Gogh i 1888. Komplementærkontrasten mellem den blå-sorte stjernehimmel og den i lyse gultoner oplyste gadecafé begrænser sig ikke kun til farverne. Van Gogh udtrykker med dette motiv samtidigheden af forskellige virkeligheder. På den ene side natlivet, hvor mennesker travlt strejfer omkring eller ledigt dvæler. På den anden side universets uendelige vidde, der eksisterer og består uafhængigt af menneskets gøren.
Maleriet Solsikker opstod ligeledes i året 1888. Også her præger farvekontraster billedet. Ved hjælp af den kølige turkis i baggrunden hæver de i varme gul- og bruntoner holdte solsikker sig tydeligt frem. I motivernes enkle former og fine indramninger viser den japanske kunsts indflydelse på van Goghs malestil sig.
Van Goghs billede Stjernenat fra 1888 repræsenterer hans i dag som „typisk“ betegnede malestil med de karakteristiske korte penselstrøg. Deres svungne, hvirvelformede anbringelse frembringer uro og bevægelse og står i modsætning til afbildningen af det stille natlige landskab.
I billedet Mandelblomst træder de japanske indflydelser på van Goghs malestil tydeligt frem. Et begrænset billedudsnit af motivet, en fast farvemæssig indramning og en manglende horisontlinje er oprindeligt elementer fra den japanske ukiyo-e malestil. Også ved dette billede arbejdede van Gogh med kontraster. De lysende hvide blomster hæver sig markant frem fra de mørke, knudrede grene og den grå-blå himmel.

At iscenesætte en Van Gogh rigtigt

Billeder af Vincent van Gogh vækker følelser. Den karakteristiske malestil og det kontrastrige farvevalg har en høj genkendelsesværdi. Men ikke kun et billedes motiv frembringer en virkning, også dets præsentation. Om på lærred i den egen bolig eller repræsentativt som glasbillede på kontoret: van Gogh kunsttryk vækker opmærksomhed. Selv en van Gogh som plakat kan, iscenesat med den rigtige billedramme, trække blikkene til sig.
Også det sted, hvor et maleri præsenteres, er vigtigt for dets virkning. Med klæbesøm lader pladsen til van Gogh’en sig bestemme fleksibelt og uden boring. Også en billedliste, som billedet stilles på, kan udfolde en forfriskende virkning i et rum. Mens et glasbillede fremstår diskret og snarere „blødt“, har et motiv på fototapet en vældig og dominerende virkning på et rum. Motivet, billedbæreren og fastgørelsesmåden står i vekselvirkning med atmosfæren og et rums øvrige indretning.
Et yderligere aspekt, som i forbindelse med et billedes virkning ikke må forsømmes, er det passende billedformat. I stedet for det klassisk rektangulære eller kvadratiske billedformat får du hos os også runde eller ekstra brede panorama-billedformater. Også et billedes størrelse har indflydelse på dets virkning i et rum. Til de fleste af vores billeder tilbyder vi flere størrelser. Vi står dig gerne bi med råd og dåd ved valget.